25 års jubilæum

Det føles en anelse surrealistisk, men bevismaterialet er overvældende. Der er gået 25 år siden d. 13. august 1987, hvor jeg tog springet og åbnede min første lille tryllebutik i Horsens, noget jeg i øvrigt aldrig har fortrudt! Jeg har igennem årene været begunstiget med en flok dygtige medarbejdere og verdens ubetinget bedste kunder.

Tak til alle jer, der har været med til at lege igennem årene! Og tak for de mange hilsener på min personlige facebook profil og på firmaets, hvor vi i øvrigt har samlet en mappe med fotos fra de 25 år - og tiden før.

I anledning af 25 års jubilæet, blev der også lavet en konkurrence på facebook, hvor 60 kunder tog fotos og lavede videoklip af deres bedste køb. Du finder det på www.facebook.com/pegani, hvis du scroller ned på tidslinien til august 2012.

De bedste magiske hilsener fra
Steen Pegani

butik01

Sådan så den ud - butikken der åbnede på Sønderbrogade 4 d. 13. august 1987.

butik02

Her et foto fra Borgergade 1. Der er mange flere sjove historiske fotos at finde vores facebookgruppe

butik03

Aktuelt foto af firmadomicilet på jubilæumsdagen.