Tryllekunstneren viser et par sokker – en rød og en hvid – og fortæller at de lugter fælt. "Hvad kan vi gøre, for at de kan blive rene igen?", spørger han børnene – og svaret er åbenlyst ”se at få dem vasket”. Heldigvis har magikeren tilfældigvis medbragt en lille transportabel magisk kinesisk vaskemaskine, så det er bare med at komme i gang.
Sokkerne lægges ind i vaskemaskinen, og der drejes på håndtaget i toppen et par gange. Men når sokkerne tages ud, er de blevet fyldt med huller… Tryllekustneren skynder sig at lægge dem tilbage i vaskemaskinen og drejer håndtaget i modsat retning, men når sokkerne kommer ud, går børnene helt banans, for de er krympet og blevet helt små!
Tryllekunstneren sætter maskinen på et nyt program og drejer højlydt på håndtaget. Lugen åbnes, men nu er de to sokker smeltet sammen til en lange stribet pipi-langstrømpe…! Til sidst, med børnenes hjælp, lykkes det at få de to sokker tilbage i normal størrelse – og nu er de heldigvis blevet rene. Børnene kan selv lugte efter…
The ”Chinese Wasching Machine” blev oprindeligt lavet af Supreme Magic i England, men siden de lukkede, har det været umuligt at finde nummeret i en god kvalitet. Indtil nu – og vores tyske samarbejdspartner har samtidig bygget vaskemaskinen på en helt ny måde. Nu kan et barn selv stoppe sokken ind i maskinen og tage dem ud igen.
Professionelt rekvisit for den kræsne børneentertainer. Kommer komplet med sokker. God kvalitet, let at betjene og med mindst 4 minutters underholdningsgaranti.
Klik på videoen og se hvor meget den tyske magiker og klovn Tilo Schoppe, får ud den magiske kinesiske vaskemaskine.