Forestil dig følgende: Du viser publikum en lille plade. Bagest på den står en fin egyptisk æske med låg, overdækket med en gennemsigtig pyramide. Du låner nu en mønt af en tilskuer og beder ham om at mærke den. Mønten placeres forrest på pladen i en lille forhøjning.
Nu er det tid for "mørkets kræfter", siger du, og overdækker forsigtigt det hele med et silketørklæde. Efter en lille pause hører publikum pludselig et lille "klik" - præcis som en mønt der landede i en æske...
Du fjerner tørklædet - mønten er forsvundet! Pyramiden løftes og låget tages af æsken. Der ligger den mærkede mønt!
Er der spøgelser på spil eller er det en demonstration af "pyramide-kræfter"? Nej, det er "Crystal Pyramid" - en af de bedste effekter, som Tenyo nogensinde har udgivet og du vil elske det! En slags mini-udgave af Jack Hughes "Penetra-Spheres".
Opfundet af Tomoyuki Shimomura og en bestseller, da vi første gang havde det på lager i 1994. Det har i mange år kun kunne skaffes via ebay til tårnhøje priser. Nu tilbage i sortimentet, og sjovt nok til samme pris som sidste gang.
Kommer klar til brug. Du anvender et helt almindeligt tørklæde.