Fornylig havde vi igen fornøjelsen af at stå sammen med ungarske Astor på en tryllekongres - denne gang i Norge. Han snød os fuldstændig med denne fine close-up effekt, der kan udføres med en lånt fingerring. Den kræver ingen forberedelse og er altid klar til at vise. Perfekt til walk-around, close-up og table-hopping.
Du låner en fingerring og dropper den ned i en lille pung. Du rækker derefter publikum en sølvkæde til undersøgelse, inden du lader midten af kæden glide ned i pungen. De to ender er hele tiden synlige og uden for pungen. Men når du trækker kæden op igen, sidder tilskuerens fingerring fast på midten af den!
En super cool gennemtrængningseffekt. Altid klar til brug. Let at udføre.
Kommer komplet med pung, kæde, ring og udførlig instruktion på DVD. Men både kæde og ring kan lånes, hvis du ønsker det.