SWINDLE er udtænkt af Steve Cook og tilføjet Peter Nardis interessante præsentation. Det er en effekt der handler om, hvordan du kan påvirke eller forudsige din tilskuers valg. Helt enkelt og underholdende og et stykke mentalmagi, som vi tror mange af vores kunder vil få stor fornøjelse af.
Som en lille demonstration af, hvordan man kan anvende psykologi og nudging, introducerer du to små dåser - en sort og en hvid. Præsentationen kunne gå noget i stil med følgende:
"I livet, ja hver eneste dag, træffer vi mange beslutninger. Hvert eneste valg er en lille rejse ind i det menneskelige sind og vejen til en afgørelse, kan påvirkes af mange ting.
Foran dig ligger to æsker. Du kan vælge den sorte. Den er dragende med den matsorte overflade, og for at være ærlig er det den, som de fleste vælger. Faktisk er det også den, jeg selv ville gå efter, hvis jeg fik dette valg. Men du kan også vælge den flotte skinnende hvide æske. Den tiltrækker øjet, og som du ser, har jeg placeret lidt tættere på dig, så den er let at få fat i. Uanset hvad, er valget dit. MEN jeg kan afsløre, at jeg ved præcis hvilken beslutning du nu vil foretage, og jeg har forudsagt, hvilken boks du vil ende med...”
Din tilskuer følger dine instruktioner og vælger en æske. Den åbnes og viser sig at indeholde et lille stykke sammenfoldet papir med ordene: "jeg vidste, at du ville have denne æske". Nu tror tilskueren måske, at den anden boks også indeholder en seddel. Det gør den også, men det er en pengeseddel (eller hvad du nu ønsker)!
- Kan udføres på alle sprog
- Læg hvad som helst i æskerne, der passer til din præsentation
- Æskerne er tomme, når indholdet er taget op
- Super let at udføre
- Den perfekte lille åbningseffekt
- Sjovt, stærkt og interessant
SWINDLE kommer komplet med udførlig engelsk videoinstruktion. Godt nummer til en fair pris. Lige til at have med i lommen.