COMEDY PLUNK WAND - Tommy James
Varenummer: 3561
.
DKK 595,00 / stk
DKK 476,00 ekskl. moms
  •  
Vil du gerne introducere en tryllestav i din børneforestilling og samtidig levere 2-3 minutters god underholdning med masser af grin? Så er det godt, at vi nu igen har fået "Comedy Ker PLUNK Wand" på lager. Kvalitetsprodukt fra Tommy James.


Mere information

  • Endnu et sjovt kvalitetsprodukt fra den amerikanske entertainer Tommy James - nu på lager igen!

    Du fortæller børnene, at du ikke kan finde din tryllestav, og du plejer ALTID at opbevare den i en BLÅ stofpose. Sjovt nok, har du præcis en blå stofpose til at sidde under din højre arm. Børnene råber op at den er under armen, så du løfter den venstre arm og kigger efter - nej der er den ikke… Den anden arm, siger børnene. Hvortil du svarer: Jamen det her ER min anden arm…

    Med børnenes hjælp finder du dog den blå pose, men når du åbner den, bliver du lidt skuffet. For inde i den er en RØD pose. Børnene mener at du skal kigge ned i den, så du åbner den forventningsfuldt, men inden i den er en GRØN POSE…

    Inde i den finder du endelig en flot tryllestav, som du stolt hævder, er den mest kraftfulde tryllestav i hele verden! Du svinger tryllestaven, men i det samme falder den ene ende af og lander på gulvet… Dette kan du gentage igen og igen. Hver gang du sætter enden på, sidder den tilsyneladende rigtig godt fast, men præcis når du finder timingen rigtig, falder enden igen af.

    Pludselig sidder enden fast på din finger. Du opdager det selvfølgelig ikke selv, og undrer dig over hvor den mon kan være… Når du hiver enden af fingeren, kommer du til at hive fingeren med af! Men heldigvis sætter du den på plads igen. Pludselig er endestykket igen væk, og atter er det børnene der må hjælpe dig. Sølvenden sidder nu og dingler et helt forkert sted på tryllestaven.

    Til sidst får du alle børnene til at bevæge deres fingre og udtale de magiske trylleord, og pludselig popper enden helt af sig selv tilbage på rette plads! Med børnenes hjælp er tryllestaven nu blevet funktionsdygtig, og efter nogle minutters spas og ballade, kan du fortsætte i dit program.

    Comedy Plunk Wand er 37 cm. lang – godt og solidt lavet med sølvender. Den er super let at håndtere og leveres komplet med tre satinposer og Tommys sjove rutineforslag. Et garanteret hit for ethvert børnepublikum!