THAYER'S U235 - Collectors' Workshop
Varenummer: 6330
.
DKK 1.380,00 / stk
DKK 1.104,00 ekskl. moms
  •  
Her er en helt unik og sjælden gennemtrængningseffekt. Opfundet for omkring 80 år siden, men nu tilbage i flot rekonstruktion af George Robinson. Klik og se Mortenn demonstrere og nyd at blive snydt. Bemærk at der kun er EN metalkugle.


Mere information

  • Thayers "U235" er en helt unik gennemtrængningseffekt. Den er opfundet for omkring 80 år siden af Floyd Thayer, hvor den blev ledsaget af en tidsaktuelt foredrag omkring atombombens opfindelse. Siden har denne perle været forsvundet fra markedet og blot været en sjældenhed blandt magiske samlere. Gudskelov har George Robinson fra Collectors' Workshop fået tilladelse til at genoplive denne vidunderlige close-up illusion, og takket være en årvågen kunde, har vi sikret os nogle ganske få eksemplarer.

    Tryllekunstneren viser to tomme metalrør, en tyk glasskive og en solid stålkugle. Det hele placeres på en flad tallerken. Han viser først hvordan kuglen frit glider ned igennem rørene. Herefter placeres glaspladen tydeligt lige imellem de to metalrør. Nu til det mystiske... kuglen dumpes ned i det øverste rør, man hører at den rammer glaspladen - men sekundet efter er den trængt igennem og lander på tallerkenen!

    Bemærk: det er kun én kugle, og den kan mærkes, hvis du skulle ønske det.

    Hvad du får her er en nøjagtig kopi af den originale Thayer-effekt. Du modtager de to aluminiumsrør, den slebne glasskive, stålkugle, tallerken og det hele omhyggeligt pakket ned i en skumforet kasse, udskåret med plads til hver del. Der medfølger naturligvis også udførlig engelsk instruktion på skrift.

    Nummeret er nærmest selvvirkende, og så snart du har forstået hemmeligheden, er du klar til at forbløffe dine nærmeste. 

    ...

    "Jeg ankom til Pegani fuld af opsparet forventning. Jeg havde jo grublet længe over hemmeligheden bag U-235 og da jeg nu stod med effekten i hånden, havde jeg næsten ikke lyst til at åbne æsken. Jeg havde faktisk mere lyst til at forblive forundret og forbløffet. Om aftenen måtte jeg give op. Som et barn der forventningsfuldt åbner en julegave, åbnede jeg forsigtigt låget på æsken. Deri lå de 4 dele der udgør tricket. Umiddelbart så alt helt tilforladeligt ud - men efter lidt nærmere undersøgelse blev jeg jo så indviet i hemmeligheden. Tænkte “Aha - det er sgu godt udtænkt” og tænk engang - det blev udtænkt for 80 år siden. Det er en fornøjelse at vise denne magiske antikvitet der tilmed er produceret i høj kvalitet (helt fair pris). Kan varmt anbefales og den vil være lige så god om 80 år😊" - Thomas Kitter