Spidey har med "Tidal Wave" kombineret to af magiens mest populære korttricks. De klikker så godt sammen at man undres over, hvorfor ingen andre har tænkt på den mulighed før.
Du viser fire kort med bagsiderne opad. Et af gangen vender kortene sig om med forsiderne opad. En smuk rutine, som du måske kender som Dai Vernons "Twisting The Aces". Du lægger derefter kortene på bordet med bagsiderne opad, og en tilskuer nævner et tilfældigt af kortene. Der er helt frit valg imellem hjerter, klør, ruder og spar. Du knipser over kortene og når de spredes ud, ligger præcis det valgte kort omvendt - som det eneste! Sidste del minder om Max Mavens "B'Wave".
En smuk rutine som du vil nyde at indøve og præsentere for dine omgivelser. Du modtager de nødvendige specialkort og udførlig engelsksproget videoinstruktion, hvor alt vises og forklares langsomt og grundigt.