Virkelig fin og overraskende effekt, der både kan være et sjovt element i et lille show eller vises helt uformelt i gode venners lag.
Du viser en klassisk dansk Tordenskjold tændstikæske og fortæller, at du nu vil udføre det umulige. Du vil få æsken til at gennemtrænge bordet du sidder ved! Du holder æsken i hånden og banken den ned mod bordpladen. Du løfter hånden langsomt, men hov... det er kun lykkedes halvvejs... Skuffen med tændstikkerne ligger stadig oven på bordet, mens yderæsken med Tordenskjolds portræt kan trækkes frem under bordet!
Du samler tændstikæsken igen, og lægger den tilbage i lommen.
"Tændstikæske Gennem Bordet" er opfundet og udviklet af Kurt Flemming (tidligere Bakkens Pjerrot), der viser den tit og ofte. Han har omhyggeligt håndlavet os 50 eksemplarer, som vi har mulighed for at tilbyde til en meget lille pris, i forhold til hvad du får og hvor meget glæde du kan få af det.
Du modtager den klar til brug sammen med dansk brugsanvisning. Det tager kun et øjeblik at lære.