THE MYSTIC VAULT - Magic Wagon
Varenummer: 4752
.
DKK 1.950,00 / stk
DKK 1.560,00 ekskl. moms
  •  
Du låser noget værdifuldt ind i det lille træskin, og blander derefter nøglen med to andre, der ikke virker... Hvem der trækker den rigtige nøgle er hele tiden fuldstændig under din kontrol! Blot et eksemplar på lager. Så god som ny - men med 3 nøgler i stedet for 4.


Mere information
  • Konceptet er fantastisk til underholdningsbrug – og vi har igennem årene haft flere forskellige varianter hjemme under navne som "Money Lock", "Murphy’s Chest" og "KeyRect". Nu har Magic Wagon fabrikeret blot 100 eksemplarer af en super fin model, der fungerer mekanisk og bedre end noget andet vi har set.

    Tryllekunstneren viser et lille smukt teaktræsskrin. Han låser det op, åbner lågen og lægger f.eks. nogle pengesedler, en gave, en forudsigelse, en lånt fingerring eller måske en hemmelig overraskelse derind, hvorefter han låser det igen. Nu tager han 2 andre nøgler frem. De ligner den første, men der er kun én af dem der kan åbne lågen…

    Nøglerne lægges på bordet eller droppes ned i et glas og blandes godt. To tilskuere får nu lov til hver at vælge en nøgle fra glasset og blot efterlade en enkel tilbage til tryllekunstneren. Den der får nøglen der passer til skrinet, får indholdet. Tilskuerne har helt frit valg, og de kan bytte rundt i sidste øjeblik, hvis de skulle ønske det.  Selvfølgelig ender tryllekunstneren altid med den rigtige nøgle, der kan låse op til indholdet.

    Noget af det fine ved den her variation er, at du som tryllekunstner hele tiden har fuldstændig kontrol over nøglen der kan åbne, UDEN at du på noget tidspunkt behøver selv at røre nøglerne. Tilskuerne kan altså helt frit håndtere nøglerne og forsøge om de kan åbne æsken, og til slut kan du også lade dem prøve med din, der som den eneste straks vil kan låse lågen op. 

    Der er åbenlyse gode underholdningsmuligheder i det her. Du kan også tænke ind i præsentationen, at du har mulighed for at lade en bestemt af tilskuerne kunne åbne boksen – måske dagens hovedperson, eller personen der matcher din forudsigelse, eller indholdets ejer, eller…

    Alt foregår helt åbent og fair. Hverken æske eller nøgle er nogensinde uden af syne for publikum, og der sker ingen som helst form for forcering eller kryptisk udvælgelsesproces.

    The Mystic Vault er inspireret af den legandriske ”Anverdi Key Box”, men denne version kræver hverken elektronik, magneter eller noget som helst andet hjælpemiddel, end selve boksen og de tilhørende nøgler.

    Æsken måler 14,5 x 9,5 x 9,5 cm. og er omhyggeligt håndlavet i oliebehandlet ældet teaktræ. Kommer komplet med nøgler og udførlig instruktion på engelsk.

    Vi har blot dette ene eksemplarer, der har været "pre-loved" af en anden samler. Den fremstår som ny, blot medfølger der kun 3 nøgler i alt, hvor der oprindeligt følger 4 med. Vi skyder på, at den hurtigt vil blive udsolgt, så er det her effekten du har ledt efter, skal du ikke vente for længe med at tage en beslutning. Just saying.