THE LUCKY KEY (close-up)
Varenummer: 6413
.
DKK 350,00 / stk
DKK 280,00 ekskl. moms
  •  
Virkelig fin close-up udgave af et fantastisk nummer. Et kreditkort eller en pengeseddel forsegles med en hængelås i en krystalklar beholder. Nøglen blandes med 5 andre nøgler. Uden at røre låsen kan du med 100% sikkerhed styre, hvem der skal kunne åbne den og få indholdet.


Mere information

  • Vi er glade for at kunne præsentere dette fantastiske og klassiske mentalnummer, i en virkelig fin og praktisk close-up version. 

    Du viser publikum en lille plexiglasramme med en åbning i den ene side. Frem fra lommen tager du en stor seddel eller et kreditkort, som du lægger ind i rammen, der derefter forsegles med en hængelås. Nøglen fra hængelåsen lægger du ned i et glas, hvor der i forvejen ligger 5 nøgler af samme slags.

    Du inviterer nu 5 tilskuere til at være med i en lille konkurrence. De må hver vælge en nøgle - den person der er så heldig at trække nøglen der passer til hængelåsen - ja, han er heldig! Én nøgle vil ligge tilbage i glasset efter de har forsøgt. Det er din chance for at beholde pengene... Mere fair kan det ikke være for tilskuerne. Alt at vinde - intet at tabe. Du kan i hvert tilfælde være helt sikker på, at have dit publikums fulde opmærksomhed!

    Glasset sendes nu rundt blandt de udvalgte tilskuere og de trækker hver præcis den nøgle de ønsker, indtil kun en enkelt nøgle ligger tilbage i glasset. Glasset med nøglen stilles fuldt synligt på bordet.

    De spændte tilskuere får nu lov til at prøve lykken en af gangen. Den første nøgle passer ikke, den næste gør... heller ikke. Spændingen stiger, men ingen af de 5 nøgler kan åbne låsen. Kun én nøgle passer, den der lå tilbage i glasset - din nøgle!

    Og bemærk så venligst følgende: Der benyttes kun de samme 6 nøgler, og der laves på intet tidspunkt nogle ombytninger. En uvildig tilskuer kan lægge den rigtige nøgle i glasset, mikse den med andre, og til sidst fiske den op af glasset og åbne låsen. Du behøver slet ikke at røre hverken nøgler eller lås! Lyder det utroligt? Jamen, det er det også! Genialt princip og legende let at udføre. Du kan koncentrere dig helt om præsentationen.

    Der er mange alternative muligheder, fx at placere en foldet seddel i beholderen og forudsige, hvilken tilskuer der vil vælge "lykkenøglen", eller endda lægge en tilskuers kreditkort i! Med lidt fantasi er mulighederne uendelige.

    Et nummer, der nemt kan bæres i lommen, og som er fantastisk til close-up, men også underholdende for større forsamlinger.

    • Hjælpemidlet er HELT PERFEKT.
    • Ideel størrelse til close-up.
    • Ingen manipulation kræves, og ingen nøgler bliver ombyttet.
    • Den speciallavede holder er fremstillet af krystalklar plexiglas i høj kvalitet.
    • Effekten er meget nem at udføre, så du kan fokusere 100% på præsentationen.
    • Der medfølger let forståelig video-instruktion og ekstra nøgler.

    Du kan bruge pengesedler af enhver værdi og fra ethvert land eller kreditkort, gavekort - du bestemmer.