Vil du have et superflot og visuelt scenenummer, hvor effekten står klart og tydeligt - så skulle du overveje denne lille illusion, der virker lige stærkt på børn såvel som voksne.
Tryllekunstneren viser en gennemsigtig kvadratisk æske, hvori der ligger 8 bolde. Han tager boldene én af gangen og lægger dem over i en sort skuffe. Låget sættes derefter på den gennemsigtige boks, hvorpå den dækkes af et tørklæde. Skuffen med boldene lukkes, mens tryllekunstneren svinger tryllestaven. Når den herefter åbnes, er alle 8 bolde forsvundet! Tørklædet løftes af plexiglasboksen, og ja den er god nok - boldene er kommet tilbage!
Du kan evt. lade to tilskuere holde de henholdsvis skuffe og boks mens boldene "flyver". Deres tilsynekomst i den gennemsigtige kasse sker så hurtigt, at du ikke en gang behøver tørklædet!
En førsteklasses rekvisit, som vil imponere i enhver forestilling.