HJ fra Taiwan vandt i 2022 en FISM-pris i kategorien opfindelser. Hans nye "prediction system" er udviklet i samarbejde med to andre FISM-vindere: Henry Harrius og Red Tsai. Rutinen kalder de for BALLOON ORACLE og den byder både på aktivt publikumsmedvirken, humor og en helt fantastisk forudsigelse.
Basisrutinen:
En ballon kastes ud blandt publikum og mens musikken spiller, skal ballonen holdes i bevægelse. Hver gang musikken stopper, skal den person der har ballonen træffe et FRIT VALG, der tilsammen danner et tilfældigt spillekort.
Den sidste tilskuer der holder ballonen inviteres på scenen. Du forklarer, at der hele tiden har ligget en forudsigelse inde i ballonen. Tilskueren ryster den og bekræfter dette.
Du fortæller, at du vil få ballonen til at forsvinde ved hjælp af magi, og tager en stor tryllestav op af tasken. Der kommer et godt grin, når du fjerner den hvide "hætte" i den ene ende af staven, så den bliver spids (!) hvorpå du sprænger ballonen.
Tilskueren samler selv det sammenfoldede kort op, der lå inde i ballonen. Det er just præcis det tilfældigt valgte kort!
Flere muligheder:
BALLOON ORACLE er som antydet et system, som du kan bruge på alle mulige måder. Du kan have flere balloner i spil blandt publikum samtidig og i stedet for spillekort, kan du lade tilskuerene nævne stjernetegn, hovedstæder, navne, produkter, tal... eller noget helt sjette.
Værd at bemærke:
- Der medfølger et genialt index til tasken - med 52 rum.
- Ladningen foregår lynhurtigt.
- Du kan klare alt alene uden assistent.
- Princippet kan danne grundlag for din helt egen personlige præsentation.
- Sjov interaktion med publikum og indbyggede vittigheder.
- Packs small, plays BIG.
Pakken indeholder:
- Speciallavet tryllestav med holder
- Index (med plads op til 52 forskellige forudsigelser)
- 20 stk. balloner (vi har flere på lager)
- Detaljeret videoundervisning.
BALLOON ORACLE er noget nær den perfekte underholdende rutine for alle tryllekunstnere og mentalister. Nu på lager ved Pegani.