FORSVINDENDE LYS
Varenummer: 456
.
DKK 195,00 / stk
DKK 156,00 ekskl. moms
  •  
Nu tilbage på markedet i god kvalitet fra JL Magic. Et brændende lys står på dit bord. Du tager lyset i hånden - ZAP - i næste sekund er lyset forsvundet. Du kan også starte med at trylle stearinlyset frem, tænde det, og derpå få det til at forsvinde igen.


Mere information

  • Argentinske Fantasio føjede en helt ny genre til scenemagien, da han i 1960'erne opfandt en metode til at trylle stearinlys frem og væk igen. Historien lyder, at han blev inspireret af et nyt materiale, der var udviklet i forbindelse med den spirende rumfartsindustri.

    I flere årtier var Fantasios lys blandt de mest populære varer vi havde på hylden i Horsens, indtil Fantasio stoppede produktionen og vi måtte lade dem udgå af sortimentet. Heldigvis har JL Magic i Sydkorea nu genoptaget produktionen - og det gør de godt. De lys vi nu kan tilbyde er deres nyeste "version 3" og de fungerer mindst lige så godt som dem, vi i sin tid importerede direkte fra Argentina.

    "Vanishing Candle" kan både trylles frem bag et silketørklæde, det kan tændes og det kan forsvinde igen. Du kan også lade lyset stå i en stage på bordet, tænde det - tage det op fra stagen og få det til at forsvinde.

    Mulighederne er rigtig mange. Vi har lagt et historisk videoklip ind, hvor Fantasio selv demonstrerer sin opfindelse i et TV-show. Har du brug for mere inspiration, så prøv blot at google lidt på "Fantasio" og "Candles" - og måske finder du også vej til Lance Burtons flotte Las Vegas akt. 

    De frem- og borttryllende lys er flot, magisk og elegant og passer perfekt til manipulation med kugler og kort. Men faktisk kan effekten føjes ind i mange andre sammenhænge - måske skal den med som et visuelt element i dit juleshow?

    Vi har lysene på lager i både rød og hvid. De fyldes med lampeolie eller f.eks. Zippo Lightervæske, der har en fin doseringstud. Silketørklæder i størrelsen 45 x 45 cm. passer godt at bruge til.

    Der medfølger ekstra væge og video der viser, hvordan den skal udskiftes, hvis det på et tidspunkt skulle blive nødvendigt (den holder længe).