Du viser fire kinesiske kæmpemønter (ca. 6 cm. i diameter) enkeltvis fra begge sider. Du tager én mønt og lægger i lommen - men helt uforklarligt har du stadig fire mønter i hånden! Dette gentager du yderligere tre gange... Hver gang du fjerner en mønt, kan du vise den fra begge sider inden du lægger den væk, og stadig kan du langsomt og roligt fremvise samme antal mønter på hånden som før. Sidste gang kan du endda lægge mønterne i tilskuerens hånd, fjerne én og lade ham selv tælle efter at der stadig er fire mønter!
Henry Evans har fået lavet et utroligt flot sæt mønter, som du kun kan blive tilfreds med at eje. Nummeret er helt selvvirkende og kræver ingen greb eller teknikker du først skal lære. Ikke desto mindre leveres det komplet med videoinstruktion, hvor du både får optræden og forklaring med Henry Evans selv.
Der er flere muligheder for sjove foredrag i stil med nummeret "Six Dollar Repeat" eller du kan evt. fortælle om den eksploderende kinesiske økonomi... Mønterne er store nok til at gøre sig godt foran et større publikum.
...
"Jeg kan anbefale Four For Ever. Et tricks noget lignende 6 Card Repeat, men med 4 kæmpe kinesiske mønter. Nummeret står opført som scene trylleri, men mønterne er så flot udført, at de nemt kan vises med tilskuer tæt på." - Flemming Jack Hermansen