Hånd guillotinen er et altid underholdende nummer til større børn eller voksne. Det kan ikke undgå at give en vis bæven ved personen der stikker hånden ind igennem hullet, og der er rigtig mange sjove jokes som du kan ledsage præsentationen med.
Du får en tilskuer op på scenen for at hjælpe dig. Spørger hvilken hånd han skriver med, mens du trækker en rekvisit op af kufferten, der giver associationer til den franske revolution... Du åbner en ramme og viser, at den indeholder en blank metalklinge. Du kan evt. demonstrere hvordan den kan hakke agurker over, inden du atter løfter klingen og beder tilskueren om at stikke sin hånd (den han ikke skriver med) igennem hullet. Du kan evt. stikke en agurk igennem hullet under hånden.
Dette er et gyldent øjeblik. Alle holder vejret og der er mulighed for et par gode forløsende grin, inden du resolut trykker metalklingen ned igennem tilskuerens hånd. Agurken under falder til gulvet i to stykker, men tilskueren kan trække sin hånd ud - heldigvis stadig lige så hel som før. Pas på ikke at klappe for meget, advarer du, inden du takker personen for hans modige indsats.
Du modtager en fin håndguillotine i mørkt træ.