Her er en af vores helt store salgssucceser, som mange børnetryllere i Skandinavien har stor glæde af. Måske var det også noget for dig?!
Tryllekunstneren viser 6 små tørklæder, 4 røde og 2 hvide. Tørklæderne lægges ned i en tom changer-pose. Men uden at han opdager det, falder et af de hvide tørklæder på gulvet, og kommer derfor ikke med ned i posen.
Kunstneren fortæller, at han nu vil forvandle tørklæderne til et dansk flag. Han udtaler en trylleformular, og trækker stolt et flag op af posen...
Men hov, der er noget galt! Børnene griner og råber, for der mangler en hvid stribe på flaget. De kan også fortælle dig hvorfor! Så du lægger det mislykkede flag tilbage i posen sammen med det lille hvide tørklæde.
Med børnenes hjælp forvandler du det derpå til et rigtig dansk flag! Posen kan selvfølgelig straks vises tom.
Hvis du optræder for børn, vil du straks se mulighederne i dette nummer. Kan stærkt anbefales!
Du modtager MIS-MADE FLAG med 6 silketørklæder (20 x 20 cm.), 2 flotte silkeflag (40 x 60 cm.) og forklaring. Desuden kræver nummeret at du har en changer-pose med enten 2 eller 3 rum. Du kan se flere muligheder herunder.
På videoklippet demonstrerer Robert Mark, hvor meget man kan få ud af nummeret.