Siden George Kovari introducerede denne mini-illusion ved en verdenskongres for et par årtier siden, har tryllekunstnere over hele verden underholdt og begejstret deres publikum med det. George Kovari er ved at være godt oppe i årene, men producerer stadig nogle eksemplarer ind i mellem. Vi har netop fået en lille portion og hvis du ønsker dig et eksemplar, skal du nok ikke tøve for længe.
Tryllekunstneren inviterer en tilskuer op på scenen. Han viser to træklodser med et hul igennem. Fra hver klods sidder der to stykker reb, og ved hjælp af disse bindes klodserne fast omkring tilskuerens mave. For at gøre hullerne lidt større, tager tryllekunstneren evt. en legetøjs-boremaskine, og "borer" han igennem klodserne foran og bagpå. Derefter sættes et rør ind i hullet foran, og et rør med en tragt i hullet bagpå. For at bevise at der er hul direkte igennem tilskueren, hælder tryllekunstneren vand ned i tragten. Vandet løber direkte igennem tilskueren mave og ud gennem røret foran!
Det er en meget komisk situation og både tilskuerens og publikums reaktion er ubeskrivelig!
På videoklippet kan du se Joe Montis underholdende præsentation.