Gene Andersons ”Picto Transpo” er et legendarisk scenenummer. Det er både god underholdning og så har rutinen et virkelig stærkt klimaks til slut. Nummeret har længe været umulig at skaffe, men nu har vores ungarske ven, Astor, fået Gene Andersons velsignelse til at fremstille et mindre antal. Det har han gjort omhyggeligt og godt, og vi er glade for at kunne tilbyde vores professionelle kunder dette fine nummer til repertoiret.
Effekten kort:
Du tegner en pige. Hun tegner dig. De to tegninger bytter på magisk vis plads.
Med lidt flere ord:
Den mandlige magiker får en kvinde på scenen (eller visa versa). Hun får til opgave at tegne tryllekunstneren og han tegner hende. De to rammer signeres og lægges ned i hver sin kuvert, der er tydeligt markeret. Det hele er foregået fuldstændig fair. Ikke desto mindre får tryllekunstneren med et knips de to tegninger til at bytte plads! Tilskueren står med tryllekunstnerens tegning og han med hendes.
Det der gør nummeret helt specielt er, at det kun er tegningerne der har byttet plads. Tilskuerens tegning er på tryllekunstnerens ramme og omvendt.
Klik på YouTube-linket og nyd Gene Andersons præsentation, og hvis det er en effekt du kunne forestille dig selv at vise, bliver du ikke skuffet over hverken metode eller rekvisit. Nummeret fungerer både for det voksne publikum, for et publikum med større børn eller unge – eller for et godt blandet familiepublikum.
Du modtager alt lige klar til brug, i solid professionel udførelse.