Hahahaha! Fra Tyskland har vi fået denne nye gag, der kan passes ind i de fleste shows, med et solidt grin som resultat.
Tryllekunstneren får en assistent på scenen og når de giver hinanden hånden, bemærker han at der er noget galt med tilskuerens arm. Op af kufferten fremdrager han resolut en overdimensioneret skruenøgle, og begynder at skrue på assistentens albue. Det er i sig selv en sjov situation, men det bedste er den høje lyd der samtidig fremkommer, som drejede han på et stort tandhjul!
Reparer dit tryllebord, mikrofonstativet eller din tryllekuffert. Eller hav den altid parat til at redde situationen, når musikanlægget pludselig ikke virker eller er indstillet for lavt, når du er ved at falde (skru på dit ben), hvis du kikser et trick (skru f.eks. på dine håndled, som om hånden ikke sad ordentlig fast) eller juster dit høreapparat, hvis du ikke har hørt hvad en tilskuer sagde.
Solidt lavet i metal og alle pengene værd!
I youtubevideoen kan du se Steen Pegani demonstrere skruenøglen for Peter Jakobsen fra trylleskolen.dk.