Ny rutine med stort underholdningspotentiale fra Twister Magic i Peru. Perfekt til konfirmationsfesten eller hvor som helst, hvor det er relevant at snakke om kendisser og sociale medier. Leveres komplet og klar til brug med rigtig fine rekvisitter.
Temaet er de sociale medier, og ud af stor æske med Facebook-logo, tager du en stak kort med fotos af verdenskendte personligheder: Will Smith, Lady Gaga, Leonardo DiCaprio, Kim Kardashian, Elon Musk, Whoopi Goldberg, George Clooney m.fl.. Der er også et blankt kort med, så du kan indsætte dit eget foto eller måske et foto af konfirmanden, fødselsaren, direktøren - eller en anden vigtig person i selskabet.
Du viser kortene et af gangen og når du nævner fornavnet, beder du tilskuerne sige efternavnet. God interaktion, som du måske også kender det fra Bill Abbott "Celebrity Smart Ass". Der er i det hele taget masser af gode gags og spas lagt ind i rutinen, der skåret helt ind til benet går sådan her:
Du viser et tørklæde med et stort blankt felt, og forklarer med et glimt i øjet, at der i virkeligheden er tale om en moderne supertynd plasmaskærm... Tørklædet foldes sammen og omvikles med en elastik, inden en tilskuer får lov at holde det. Herefter vælger samme tilskuer én af de kendte personligheder og når tørklædet foldes ud, er netop denne person trykt på tørklædet!
Juan Alvarez har vist rutinen hundredvis af gange både live, på TV og senest i zoom-shows. Det hele er gennemarbejdet og du får masser af sjove idéer og referencer til vores digitale liv på de sociale medier. Brug det du synes er sjovest og byg det ind i din helt egen personlige præsentation.
Alt dette følger med i din "Social Print" pakke:
Stor kortæske med Facebook logo.
26 specialtrykte solide kæmpekort.
To kraftige tørklæder - med og uden print.
Stor solid Facebook-tommelfinger.
Udførlig instruktion – både på skrift som en pdf og en videoinstruktion.
Desuden medfølger lydeffekter, som du kan bruge undervejs hvis du har lyst.
Alt sammen til en meget rimelig pris, for 5 minutter solid stand-up, scene eller online-underholdning.