På bordet står et kvadratisk bur, med tremmer hele vejen rundt. Tryllekunstneren sætter en due ind i buret, hvorefter han sænker det ned i en elegant dekoreret kasse. Kassen vises fra alle sider, inden den atter åbnes: Både bur og due er nu totalt forsvundet - og i stedet indeholder kassen en kæmpe ladning tørklæder, slik til børnene eller måske en bugtalerdukke!
En særdeles overraskende forvandling! Og du kan også udføre det lige omvendt, således at du f.eks. lægger noget ned i den tomme kasse, og forvandler det til et bur med et par duer eller måske en ballonhund.
Du modtager et kvalitetsrekvisit med flere muligheder for flotte og sjove rutiner.