John Allens PAIN GAME sælges med undertitlen “FAILURE IS NOT AN OPTION!” Og det er jo dejligt betryggende at vide, når man nu har set nogle ganske uhyggelige varianter på youtube… Her har du en 100% sikker metode til at udføre den ”russiske roulette” rutine, der over de seneste år er blevet enorm populær. Det her kan simpelt hen på ingen måde gå galt!
Et 15 cm. langt metalsøm skubbes igennem hullet i en solid træklods, så det vender med spidsen op af. På denne måde placeres det i en papirpose der lukkes, hvorefter tre lignende poser introduceres – alle indeholdende en tilsvarende træklods. De fire poser blandes, så hverken tryllekunstner eller publikum aner hvilken pose der indeholder det spidse søm. En tilskuer får lov til frit at vælge en pose, som du straks slår hånden hårdt ned mod. Dette gentages to gange mere, indtil kun én pose står tilbage... Posen åbnes og den indeholder naturligvis trækklodsen med sømmet!
Vi har haft mange varianter af dette nummer i huset, men denne er vores klare favorit. Ikke alene fordi du hverken risikerer at ødelægge egne eller dine tilskuers hænder, men også fordi du når som helst kan lade tilskueren vælge, hvilken pose du skal slå ned på!
En nervepirrende og forbløffende effekt for den professionelle entertainer, der ønsker at underholde et voksent publikum.
Du modtager en fin transportkasse indeholdende det præcisionslavede apparat. Vi er sikre på at du vil give os ret i, at det er alle pengene værd!
"Jon Allen's Pain Game is absolutely the very best version of this effect ever. I performed it twice last Halloween and was really delighted with the audience response. Thank you, Jon." - Eugene Burger