En gammel idé, men stadig en virkelig god magisk effekt. Det er enkelt, praktisk, rent og virker helt impromptu.
Effekten kort:
Du skruer låget af en normal vand- eller sodavandsflaske, og vender den langsomt med mundingen nedad. Normalt ville vandet vælte ud, men i stedet kommer der kun få dråber, og så – ingenting…! Vandet bliver oppe i den åbne flaske, som var tyngdekraften ophævet...
Du kan nu tage en tændstik, en blyant eller en tusch, og stoppe den op igennem flaskens munding og lade den svømme op i flasken – stadig uden at vandet kommer ud!
Du vender flasken om og kan nu trygt overlade flasken til publikums nøje undersøgelse. De vil aldrig finde hemmeligheden! Her er ingen kemikalier eller klister. Du kan endda lade dine tilskuere drikke af flasken.
Du modtager alt hvad du behøver, inkl. en neutral flaske som på fotoet, men du kan bruge en helt almindelig skandinavisk 1/2 liter sodavandsflaske. Videoforklaringen tager under to minutter, og så ved du alt du behøver, for at kunne vise Water Levitation.