Nu har du mulighed for at udføre et klassisk illusionsnummer uden andre assistenter end Rocky Raccoon. Samtidig har du chancen for at forlænge rutinen med din livagtige vaskebjørn på en sjov og anderledes måde.
Du sætter Rocky ned i et rødt kabinet, der til forveksling ligner den klassiske zig zag illusion. Man kan se snuden stikke ud i den ene ende, og du åbner lågen i bunden, så halen falder ud her. Du presser nu to blanke metalklinger igennem to steder på kassen, og herefter kan du uden problemer trække midtersektionen ud til siden! Du skubber midtersektionen på plads, trækker klingerne ud, og kan hive en helt frisk og uskadt vaskebjørn ud af kassen!
Dette nummer virker umiddelbart komisk, men den magiske effekt er faktisk også ganske god! Du modtager et flot rekvisit produceret i Frankrig - komplet med raccoon og instruktion.