Det var faktisk Black Tiger spillet fra ellusionist, der i sin tid kick-startede hele bølgen af designer-kort. Nu har ellusionist genudgivet spillet med nyt flot æskedesign, der bærer den ikoniske tiger på forsiden.
Kortspillet er trykt negativt, så kortene er sorte med hvidt tryk på de sorte kort, og rødt tryk på de røde. Spillet har bagsidemønsteret som du kender fra Bicycle Rider Back, blot trykt negativt.
Der medfølger to jokere + et REVIVAL "reklame-kort" med bagside, som du evt. kan anvende som en tredje joker. Desuden får du et meget nyttigt bagside/bagside kort, der kan bruges til alle mulige forskellige korttricks.
Produceret i vanlig god kvalitet ved US Playing Card Company. Den nye Revival Edition er trykt på det nye hårdtpressede "Thin Crushed" karton og med den særlige "Air-Cushion Finish".