To af tidens trendsettere inden for (særligt) kortmagien – Daniel Madison & Chris Ramsay – er gået sammen om dette enormt flotte kortspil, over temaet ”Knights” og deres fælles interesse for spillet skak.
Lækker rød æske med guldtryk, bagsider med skakbrikker lagt ind i mønsteret og både spar es og jokerne specielt designet over temaet. Klør Konge ligner Bobby Fischer, som er en legende inden for skak (han blev kåret som den yngste stormester i en alder af 15). Ved at kigge nøjere på brikkerne i øverste højre hjørne, kan du afkode hvilken værdi kortet har på forsiden.
Et spil for tryllekunstnere, gamblere og passionerede skakspillere.
Spillet ligger i en rækkefølge der gør, at giver man det blot en enkelt "out-faro" blanding, så ligger de i mnemonica orden. Produceret af ellusionist og USPCC i bedste kvalitet papir, der får de røde Knights til at føles præcis lige så godt, som de ser ud.