Patrick Kun kontaktede os for kort tid siden for at høre, om vi kunne være interesseret i nogle af de her fine kort, som han havde fået produceret i blot 3000 eksemplarer. De bærer navnet ”STAY” men kredser ironisk nok om fornøjelsen ved at rejse.
Der ligger et halvt års arbejde i udviklingen af de her kort og hvert enkelt er designet helt fra grunden af Nick Vlow. Der er unikke klør, hjerter, ruder og spar, specielle jokere med STAY-logoet og billedkort med et moderne look. Der medfølger også et ekstra kort (lavet som et kuffertmærke) som du kan anvende som den 3. joker.
Den minimalistiske hvide og turkise kortæske har guldprint både ud- og indvendig og produceret på samme måde som Dan & Dave’s kendte premium æsker.
Kortene er produceret ved US Playing Card Co. i præcis den kvalitet (thin crush stock) som cardists og tryllekunstnere foretrækker.
Og... nåja, som du kan se her, svarede vi positivt tilbage på Patricks forespørgsel ;-)