Theodore DeLand var et magisk geni og i årene 1904 til 1915 kreerede han over 100 tricks, der revolutionerede kortmagien. Hvis du er kommet på et sjovt gaff-kort, er der en god chance for, at Theodor allerede kom på samme idé for 100 år siden.
Delands liv har været et mysterium, men takket være grundig research fra ingen ringere end Richard Kaufman, har vi nu muligheden for at opleve Delands kortmagi og hele hans historie.
Dette er en enormt flot bog på hele 4,5 kg. Den indeholder 608 farverige store sider, der kommer i en solid bogkasette og med 54 kort, der gør det muligt at udføre de fleste af Delands mange effekter.