Woody Aragón hører med i den eksklusive gruppe af spanske korttryllere, der i kølvandet på Juan Tamariz lige nu inspirerer og fornyer kortmagien. Hans første bog "A Book in English” blev en bestseller og rost til skyerne af folk som Penn & Teller, Eric Jones og Pit Harling – der alle bruger hans materiale i deres egne shows. Hvorfor mon? Jo fordi Woodys trylleri er ekstremt kløgtigt udregnet og byder på stærke effekter, der snyder ethvert publikum fuldstændigt.
I denne hans nyeste bog, MEMORANDUM, får du hele hans samlede arbejde med omkring ”memorized deck”.
Du lærer hans egen ”Memorandum Stack”. En ny kombination der har samme fordele som både ”Tamariz's Mnemonica” og ”Aronson's stack”, samt nogle helt nye koncepter, der i manges øjne gør det til den bedste stack, der nogensinde er lavet.
Metoden hvormed du husker stakken er også helt speciel. Woody lover, at du vil være i stand til at gøre dine første forsøg med det stakkede kortspil, allerede en halv time efter du har åbnet bogen.
I bogen finder du en række nye idéer der kombinerer et stakket spil med matematiske principper og effekterne er forbløffende. Desuden får du et overflødighedshorn af 50 tricks og flere kapitler med tips og idéer, som du vil få stor glæde af.
Har du længe overvejet at få lært at arbejde med ”memorized deck”? Så har du her den helt rigtige indgangsvinkel.