TRICKS FRA MIN INDERLOMME - David Lindgreen
Varenummer: 4191
.
DKK 250,00 / stk
DKK 200,00 ekskl. moms
  •  
I denne helt nye danske tryllebog, får du udførligt forklaret en sand perlerække af tricks, der er lige til at have med i lommen. Numre med mønter, kort, tankelæsning - og alt sammen til at lære for alle.


Mere information

  • David Lindgreen har tryllet i en menneskealder, og er en af Danmarks mest vidende personer inden for området. Mange vil nok sige den mest vidende. Igennem hele sit liv med trylleri som hobby, har han udvalgt og finpudset en lille serie af favoritnumre. Det er dem, du finder i denne her danske tryllebog.

    Der er tale om tricks, som enhver med interesse for trylleri, vil kunne lære og have stor fornøjelse af, at vise i selskabslivet. Der er numre med spillekort, mønter, terninger – og mere endnu. Forudsigelser, forsvindinger, forvandlinger og flere falskspillertricks, der vil snyde dine tilskuere – på den gode måde. Kendetegnende for David Lindgreens tricks er, at de som oftest ledsages af en underholdende og lun præsentation.

    Som læser får du ikke alene mulighed for altid at kunne trække god underholdning op af inderlommen. Som bonus serveres igennem bogen en række interessante anekdoter og gode råd, om kunsten at underholde med trylleri.

    Et af de tricks, David selv er mest glad for, er hans version af “21 kort-tricket”, som har indbragt ham en del venlige bemærkninger fra de få tryllere, som har læst rutinen før udgivelsen af “Tricks fra min Inderlomme”.

    For eksempel skriver Skotlands Peter Duffie, den kendte britiske kort-ekspert: “21 Kort-tricket er en flot rutine, som ville have narret mig.” Og USAs Jon Racherbaumer siger: “ .... den anden fase er særdeles god og en original idé .... tredje (sidste) fase er fremragende, og rigtigt udført vil den narre selv det kvikkeste publikum for ikke at tale om alle andre .... for at sige det igen: Hele din rutine er fremragende.”

    Bogen er på 176 sider og de godt 40 rutiner og håndgreb forklares på letforståeligt dansk, ledsaget af fine skarpe farvefotos.

    Det er en udgivelse som vi er stolte af at have fået lov til at publicerere. Det er ikke en begynderbog for små børn, men til enhver ung eller voksen med hang til magi, får den vores aller bedste anbefaling!

    "Her er noget for alle, begynderen vil have mange år foran sig med alt dette guld, den mere øvede vil finde et par fede finter til sit close up eller parlour program. Der er også et par tricks, der snyder andre tryllere på det grusomste, så her er lidt til de sene timer på kongressen."