Køb et specialpakket tryllesæt, så indholdet matcher modtagerens alder og dit budget. Vi lægger ikke 100 små plastikdingenoter i en æske, men finder nogle færre gode og solide tricks, som vi ved at den unge tryllekunstner vil få glæde af.
Indholdet bliver nøje udvalgt af tryllekunstneren Steen Pegani, der selv har tryllet siden 9-års alderen og senere har hjulpet en hel generation af nye tryllekunstnere godt i gang. I et tryllesæt for de helt unge, kan f.eks. indeholde tricks som Den Magiske Potte, Kartoteksæsken, De Farveskiftende Silketørklæder og Kuglebægret.
Vi pakker de magiske finurligheder pænt ned i en kasse med silkepapir og sørger for, at der er udførlig dansk instruktion med til det hele.
Hvert eneste tryllesæt bliver pakket med modtageren in mente, så er der noget specielt vi skal vide, kan du lave en notits til os derom i kommentarfeltet (under adressen).
Bemærk at fotoet blot er et illustrativt eksempel, da hvert sæt bliver "skræddersyet" præcis efter ønske.
...
"Tak for det vi bestilte, som faldt i god jord, barnebarnet på 5 1/2 år lavede tryllesjov i børnehaven og alle børnene ville nu ha' tryllesæt, de var meget imponeret. Så en god gave til børn." - Pia Aaberg