Tilbage i 2010 kontaktede Eugene Burger vennen Larry Hass for at høre, om han ville skrive to bøger med det materiale, som den aktive Eugene stadig optrådte med, og derfor havde holdt for sig selv og aldrig udgivet. Aftalen var, at bøgerne først skulle udkomme efter Eugenes død. Nu er den første bog klar fra "Theory and Art of Magic Press".
Der er tale om en stor flot bog på 240 sider, hvor du finder 16 af Eugene Burgers skattede rutiner inden for stand-up, close-up og det han kaldte "spirit theater". Bogen indeholder bl.a. hans legendariske præsentation af Åndetavlerne og alt omkirng håndtering og foredrag til hans signatureffekt "Gypsy Thread".
Desuden får du med bogen adgang til 13 videooptagelser og to lydoptagelse med Egugene Burger, og så er publikationen fyldt med sjældne fotos, essays og interviews.
Bog nummer to "Eugene Burger: Final Secrets" forventes at udkomme i juli 2021.