SEMI-AUTOMATIC CARD TRICKS - Steve Beam
Varenummer: 5105
.
DKK 550,00 / stk
DKK 440,00 ekskl. moms
  •  
Vi kan - som eneste forhandler i Europa - tilbyde alle 12 bind (og komplet index) i Steve Beams bogserie med "halv-automatiske" korttricks. En guldgrube med bidrag af folk som Hartling, Maven, Krenzel, Blomberg, Wilson & Jones...


Mere information

  • Nu, da publikation nummer 12 af Steve Beams "Semi-Automatic Card Tricks" er udkommet, udgør bøgerne – lagt oven på hinanden – en imponerende stabel. Alle bøgerne er solidt indbundet med plast-lamineret omslag. Fint papir, fint tryk samt et ocean af illustrationer gør hele serveringen særdeles appetitlig. Men der er mere end blot det. 

    Tilsammen har de tolv bind godt 3000 sider, hvorpå Steve Beam med aldrig svigtende oplagthed beskriver mere en 1000 korttricks med imponerende klarhed og alle nødvendige detaljer. Men der er mere end blot det. 

    Hr. Beams stil er særdeles underholdende, ja, endda ret så vittig. Hans forklaringer samt de givne eksempler på ledsagende 'foredrag' til numrene giver læseren et hav af underholdende og morsomme bemærkninger. Men der er mere end blot det. 

    Det vigtige er jo trods alt: Hvordan er trickene? For det første er der korttricks i samtlige genrer: Topologiske effekter, tankelæsningstricks, falskspillerrutiner osv, og enhver kan med yderste lethed sammensætte et underholdende og afvekslende program, der vil stemple ham som kort-ekspert blandt selv kræsne tilskuere.

    De forskellige numre er tematisk grupperet, men dertil kommer omtrent tyve kapitler, der hvert består af bidrag fra fx Ramón Riobóo, Lewis Jones, R. Paul Wilson osv. Der er andre kapitler, hvori Beam gennemgår dels nødvendige, jeg vil ikke sige: håndgreb, men snarere: strategier og manøvrer, og bagest i hver bog finder man en opstilling, som kaldes Routine Builder, og som kan være til stor hjælp. 

    Men der er mere end blot det, for bidragyderne er jo kernen i det hele. Så lad os i flæng nævne: Thomas Blomberg, Pit Hartling, Max Maven, Dave Solomon, Ken Krenzel, Peter Duffie, Gordon Bean, Tony Griffith osv - i én salig uendelighed.

    Lad os afslutte med at forklare en ting omkring "semi-automtic-titlen": Trickene er ikke 'selv-virkende', de er halv-automatiske, hvilket indebærer, at den optrædende skal  udføre et eller andet – ganske vist meget let – med dog noget, så trickene er ikke en samling kabaler! Og husk så: selv et hel-automatisk eller ligefrem selv-virkende nummer med en simpel falsk-blanding efterfulgt af en lige så falsk aftagning i publikums øjne forlader 'det automatiske'. 

    Bøgernes indhold er så varieret, så omfattende og så enormt, at man næsten er ved at tro, at kvantitet på et eller andet tidspunkt forvandler sig til kvalitet.

    De udgør en guldgrube for begynderen, den mere avancerede tryller og endda for eksperten.

    Og så er der også et index...
    Hele 12-binds serien indeholder over 1300 effekter fordelt på omkring 200 bidragsydere. Hvis du har hele serien vil du få stor glæde af det nye 60-siders index, hvor du kan slå navne, tricks og greb op, og se præcis på hvilken side i hvilken bog, du skal kigge.

    ...

    ”It’s not often that a single volume is appealing in both form and content, but it’s downright rare when this applies to an entire series of books. Each of the Semi-Automatic Card Tricks books is full of thought-provoking ideas, and I’m constantly stimulated by the neat principles, stacks, subtleties and plots. But even apart from the material, these books are simply fun to read! The presentations are clever, the patter is witty , and Steve Beam’s humor is off the charts!” – Simon Aronson